Jeg er fremmed, jeg er en pilgrim

Mel: svensk, 1859    Bernhard Christensen 1951

Jer er fremmed,

jer er pilgrim,

kun en aften,

kun en aften bor jeg her.

O, stands mig ikke, thi jeg vil følge

Guds folk til strid gennem ørk og bølge.

Jeg er fremmed,

jeg er pilgrim,

kun en aften bor jeg her.

Rejsemåltid

i hast jeg tager,

som forjaget,

som et tilbud, standser ej.

Jeg står omgjordet om mine lænder,

med vandringsstaven i mine hænder.

Rejsemåltid

i hast jeg tager,

som forjaget,

som et ilbud, standser ej.

Lammets blod har

mit dørtræ tegnet,

mig beseglet,

mig beseglet, jeg er hans.

Jeg syndens surdej ej mer vil smage,

af sted jeg haster, ser ej tilbage.

Lammets blod har

mit dørtræ tegnet,

mig beseglet,

mig beseglet, jeg er hans.

Op mod hjemmet

mit øje skuer,

evig stråler,

evig stråler solen der.

O, vandringslandet er mørkt og farligt,

jeg snubler ofte, forvildes snarligt.

Op mod hjemmet

mit øje skuer,

evig stråler,

evig stråler solen der.

Jorden har ej

den ro, jeg søger,

nej, jeg længes,

nej, jeg længes mod Guds stad;

dér græder ingen, dér ender nøden,

dér bor ej sorgen, did når ej døden.

Jorden har ej

den ro, jeg søger,

nej, jeg længes,

nej, jeg længes mod Guds stad.

Fuldtro hyrde,

jeg barnlig beder:

Følg og led mig,

følg og led mig altid du,

at frem jeg iler med dig for øje,

indtil jeg hviler udi det høje!

Fuldtro hyrde,

jeg barnlig beder;

Følg og led mig,

følg og led mig altid du!

  Jens Larsen 1856 (2.. Mos. 12)

   retour à Q.Culture Musique 

   home